Førstehjælpskurser

Førstehjælp til børn og voksne og brug af hjertestarter


Mine kurser udbydes efter Dansk Førstehjælpsråds retningslinjer:


Dansk Førstehjælpsråd har pr. 1 januar 2023, vedtaget nye retningslinjer omkring førstehjælpsundervisning og førstehjælpskurser.

Således sikrer man, at kurserne afvikles ens, -uanset hvem der udbyder førstehjælpskurserne.


Alle deltagere bliver registreret hos Dansk Førstehjælpsråd, og får efterfølgende elektronisk tilsendt et kompetencegivende kursusbevis.

Dette bevis har en gyldighed på 2 år, og skal inden udløb fornyes.

4 timers førstehjælp v. hjertestop

Dette kursus i førstehjælp ved hjertestop, sætter jer i stand  til at holde liv i/genoplive personer i de vigtige minutter efter et hjertestop er sket, indtil autoriseret redningsmandskab ankommer og overtager ansvaret.


Førstehjælpens 3 hovedpunkter.

Hjerte-lunge-redning.

Trinvis førstehjælp til bevidstløse.

Stabilt sideleje.

Fjernelse af fremmedlegemer i luftvejene.


Kurset har en varighed på 4 timer excl. pauser og afvikles i et modul af 4 timers undervisning.

Der udstedes kursusbevis, med gyldighed i 2 år.

7 timers medborgerførstehjælp

Dette kursus giver en teoretisk og praktisk viden om, og sætter jer i stand  til at holde liv i/genoplive personer i de vigtige minutter efter at en ulykke er sket, indtil autoriseret redningsmandskab ankommer og overtager ansvaret.


Kurset indeholder:

Førstehjælpens 3 hovedpunkter.

Livreddende førstehjælp.

Trinvis førstehjælp til bevidstløse.

Hjerte-lunge-redning, samt brug af hjertestarter

Stabilt sideleje.

Standsning af store blødninger.

Shockforebyggelse.

Nødflytning.

Psykisk førstehjælp.

 

Kurset har en varighed på 7 timer excl. pauser og afvikles i moduler af 3-4 timers undervisning, over en eller to dage, afhængig af hvorledes det passer ind i virksomhedens almindelige arbejdsrutiner/ foreningens mødeplan. Der udstedes kursusbevis, med gyldighed i 2 år.

12 timers førstehjælpskursus til personer med særligt ansvar

Dette kursus giver et teoretisk og praktisk kendskab til førstehjælp således, at I er i stand til at hjælpe ved almindeligt forekommende ulykker og ved pludselige sygdomme. Samt at sætte jer i stand til at holde liv i/genoplive personer i de vigtige minutter efter at en ulykke er sket, eller pludselig sygdom er opstået, indtil autoriseret redningsmandskab ankommer og overtager ansvaret.


Kurset indeholder:

Førstehjælpens 3 hovedpunkter.

Førstehjælp i situationer der kan føre til bevidstløshed, herunder slag mod hovedet og nedsat eller standset vejrtrækning.

Trinvis førstehjælp til bevidstløse, herunder hjerte-lunge-redning, samt brug af hjertestarter.

Førstehjælp i situationer der kan medføre shock, herunder blødninger og blodstandsning, knoglebrud og ledskader, indre læsioner, forbrændinger, forfrysninger og ætsninger.

Førstehjælp til tilskadekomne der både kan være bevidstløse og/eller shocktruede

efter el-ulykker, temperaturpåvirkning af kroppen og forgiftninger.

Førstehjælp til pludseligt syge, psykisk førstehjælp, førstehjælp ved småskader og førstehjælp til børn.


Kurset har en varighed på 12 timer excl. pauser og afvikles i moduler af 3-4, eller 6 timers undervisning, afhængig af hvorledes det passer ind i virksomhedens almindelige arbejdsrutiner/ foreningens mødeplan. Der udstedes kursusbevis, med gyldighed i 2 år.

3 timers opdateringsuddannelse af Førstehjælp ved hjertestop

På dette vedligeholdelseskursus i førstehjælp, vedligeholder I hjerte-lunge-redning og bliver orienteret om nyheder og ændringer i førstehjælpen.


Kurset indeholder:

Førstehjælpens 3 hovedpunkter.

Livreddende førstehjælp.

Hjerte-lunge-redning, samt brug af hjertestarter.

Stabilt sideleje.

Gennemgang af ændringer og nyheder indenfor førstehjælpen.


Efter gennemgang af dette kursus, er et kursus i førstehjælp erhvervet indenfor 2 år, gyldigt i yderligere 2 år. Der udstedes kursusbevis.

3 timers opdateringsuddannelse af Livreddende Førstehjælp

På dette vedligeholdelseskursus i livreddende førstehjælp, bliver I opdateret i behandling af store skader og orienteret om nyheder og ændringer i førstehjælpen.


Kurset indeholder:

Førstehjælpens 3 hovedpunkter.

Trinvis førstehjælp til bevidstløse.

Udførelse af førstehjælp til blødning.

Udførelse af førstehjælp ved forbrændinger og skoldninger.

Udførelse af førstehjælp ved forgiftninger.

Udførelse af førstehjælp ved ætsninger.

Brug af nødflytning.


Efter gennemgang af dette kursus, er et kursus i førstehjælp erhvervet indenfor 2 år, gyldigt i yderligere 2 år. Der udstedes kursusbevis.

----


Alle kurser kan udvides og målrettes til den enkelte virksomhed. Max. deltagerantal 15 personer.

Kurserne afholdes i din virksomhed/forening - Jeg underviser primært i Storkøbenhavn.



Komplet beskrivelse af dansk førstehjælpsråds uddannelser



 

Kan I hjælpe når ulykken opstår? -Det er de første minutter det gælder...